Regnskab, bogføring og fakturering

Hvordan udvælger du en ekstern bogholder, som kan styre og fastholde et solidt økonomisk overblik over din forretning og samtidig udføre projektstyring og sikre økonomisk styring på dine sager gennem hele dets levetid?  Vi er din samarbejdspartner med et stort branchekendskab, primært inden for tekniske fagentreprenører og komplekse installationsopgaver.

Netop det at bevare overblikket over sin virksomhed, med alle de administrative opgaver der skal udføres, kan være en udfordring for mange. Det er her vi tilbyder dig vores hjælp.

Hvorvidt arbejdet skal foregå i din virksomhed, eller om det skal foregå via fjernadgang, finder vi sammen en løsning på afhængigt af, hvad der fungerer bedst for lige netop dig og din virksomhed.

Vi hjælper med almindelig daglig bogføring af debitor/kreditor og finansbilag. Endvidere tilbyder vi hjælp til at lave løn både til timelønnede og funktionærer.

Klargøring af arbejdssedler samt fakturering af både serviceopgaver samt tilbuds- og entrepriseopgaver, er ligeledes en del af vores ydelser.

Deltagelse ved månedsgennemgang står vi også for og vi beregner og følger op på de forventede udgifter til materialer på dine igangværende og kommende projekter. Endvidere foretager vi den økonomiske opfølgning på afsluttede projekter, som er en væsentlig opgave og som giver dig ro i maven og det rette fokus til at byde på nye og spændende opgaver.

Vi vedligeholder og udvikler løbende den viden og knowhow, som du er afhængig af, at vi sætter os ind i. Vores arbejdsmetoder og værktøjer er gennemarbejdede, altid ajourførte i forhold til lovgivningskrav og bruges dagligt i vores arbejde med økonomi- og projektstyring.

Med andre ord, vores hjælp og sparring forbedrer dit overblik og din bundlinje, fordi vi samtidig arbejder med optimering af interne- og eksterne processer, herunder samarbejdet med underleverandører og leverandører af materialer.

Vores kunder har valgt os, fordi vi er nærværende, samtidig med at vi trækker på en stor opbygget erfaring inden for komplekse bygge- og anlægsprojekter, som ikke hidtil har været tilgængelig i markedet. Uanset om du repræsenterer en enkeltmandsvirksomhed eller et børsnoteret selskab, så yder vi dig en sublim service. 

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe lige netop dig i din virksomhed.